KEF KC62 Subwoofer
24 timers support
Betalingsmuligheder
KEF KC62 – Den største lille subwoofer
Med KC62 er KEF lykkedes med at skabe den perfekte subwoofer til deres populære trådløse LS50-højttalere, så du endelig kan få den helt store oplevelse, der kommer af en ægte kælderdyb bas. Derudover er den på størrelse med en almindelig fodbold og udført i det smukkeste aluminiumskabinet, så den vil pynte i ethvert hjem.
HIGHLIGHTS
- Leverer dyb og nøjagtig bas
- Skaber spændende og fordybende musik-, film- og spiloplevelser.
- Banebrydende 2 x 6.5” Uni-Core enheder med P-Flex teknologi
- 1000W RMS specialdesignet klasse-D forstærker
- Kompakt og placeringsvenlig med KEF’s Room Placement EQ
- Indbygget DSP og Smart Distortion Control Teknologi
- Optimal til 5 – 50m² rum
- Æstetisk design
- Perfekt match til KEF LS50 Wireless II, LS50 Meta og LSX
En ulv i fåreklæder
I alt for længe har højttalerproducenter udviklet store og klodsede subwoofer, for at kunne flytte al den luft, som de dybe 20 Hz svingninger kræver. Det stopper med KC62. KEF’s innovative teknologier har nemlig gjort, at KC62 kan levere en sensationel bas præstation, som trodser den almindelige forståelse af, hvad der er muligt for så lille en subwoofer med 2 x 6.5” enheder. Det betyder, at du endelig kan få de store musik-, film og spiloplevelser, uden en subwoofer der fylder det meste af rummet, er svær at finde plads til eller ødelægger rummets æstetik.
Teknologi der redefinerer subwooferen
KEF har virkelig overgået sig selv med udviklingen af KC62, for den byder på to helt banebrydende teknologier. Den første er Uni-Core teknologien, som kombinerer enhedernes ender mod hinanden i et enkelt motorsystem. Det reducerer ikke alene kabinettets størrelse med en tredjedel, men det gør også, at enhederne kan vandre langt længere end normalt, og derfor kan KC62 flytte lige så meget luft, som de langt større subwoofere kan.
Den anden innovation er KEF’s helt nye P-Flex enheder, hvor de har ladet sig inspirere af den japanske papirkunst Origami, for de har foldet enhedernes ophæng, så de bedre kan håndtere det indre lufttryk, der skabes i kabinettet. Konstruktionen giver en unik kombination af styrke og lethed, så enhederne kan bevæge sig langt mere let og præcist, end det er muligt med de traditionelle og tungere ophæng. Tilsammen sikrer Uni-Core og P-Flex innovationerne, at KC62 kan levere en hurtig, præcis og næsten underjordisk bas med fuld kontrol.
Rækken af innovative teknologier stopper til gengæld ikke her, for KEF har også udstyret KC62 med en skræddersyet DSP og Smart Distortion Control Teknologi, som sammen med den specialdesignet 1000W klasse-D forstærker leverer en transparent og kraftfuld bas forlængelse uden forvrængninger.
Perfekt lyd alle steder
Med KC62 er du sikret en perfekt lyd, ligegyldigt hvor du placerer den. Det skyldes, at KC62 er udstyret med Room Placement EQ, som gennem de fem forudindstillede lydprofiler gør, at du kan placere den fritstående i rummet, op ad væggen, i hjørnet, inde i et kabinet eller i en decideret lejligheds tilstand. Med KC62 er det dig, der bestemmer placeringen i stedet for dit rum.
Anmeldelser:
EISA AWARD - klik her.
Lyd & Billede - klik her.
StereoNET - klik her.
Test af KEF KC62 Subwoofer
Videoer
Vælg muligheder