Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Handelsbetingelser

Opsætning og installation

Vi sætter en ære i at give den bedste information og instruktion om vore produkter, men har du brug for det, tilbyder vi at komme hjem til dig og hjælpe med den optimale opsætning og installation af dit hifi-udstyr.

Vores egne, erfarne montører kan tage sig af alt: udbringning, udpakning, opsætning, installation, netværksopsætning osv., så du får det bedste ud af dit hifi-udstyr. Der er en grund til, at vi kalder os specialister!

Du kan også have os med i overvejelserne, hvis du bygger nyt eller bygger om og vil have lyd og billede tænkt ind i projektet. Vi hjælper dig med de mest optimale løsninger, så du undgår fejltagelser med fx kabelføring og indbygningshøjttalere. Kom ind og lad os høre om dine planer.

Pris for montering

Startgebyr Kr. 300,-
Pr. time (min. 1 time) Kr. 600,-
Efter 1. time afregnes der kr. 300,- pr påbegyndt halve time.

Der betales særskilt for anvendte materialer som f.eks. kabelbakker, særlige bolte eller beslag og kabler, som ikke er købt i forbindelse med købet i butikken.

Leveringstid og transport

Levering af varer anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret. Forsendelsen af varer sker med GLS.

Leveringstiden er 1-3 hverdage, hvis varerne er på lager.
For varer, som er på fjernlager, må der påberegnes en leveringstid på op til 15 hverdage.
For enkelte bestillingsvarer, må der påberegnes en leveringstid på op til 20 hverdage.

Betalingsmetoder

Hos Lydspecialisten kan du bestille dine varer online med følgende betalingsmetoder:

Dankort.
Visa Dankort.
Visa Electron.
MasterCard.
MobilePay.
Apple Pay.
American Express.
Maestro.

Reservation af beløb:

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Finanseringsmuligheder:

Lydspecialisten tilbyder også mulighed for finansiering via Anyday, Klarna og Viabill. En aftale om betaling via finansiering bortfalder, når et køb fortrydes.

Du kan også betale med bankoverførsel. Vælg betalingsmetoden "Bankoverførsel" ved checkout, og følg anvisningerne på siden. Benyt venligst dit ordre-ID, som du netop har modtaget på mail, som betalingsreference.

Hvis du betaler med bankoverførsel skal pengene overføres til flg. driftskonto:

Bank: Sparekassen Danmark
Kontonummer: 1640754857
Registreringsnummer: 9070
IBAN: DK6590701640754857
BIC (tidligere SWIFT): VRSPDK22

Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Alle solgte vare på faktura er solgt med ejerforbehold til fulde beløb er indbetalt.

Alle priser på www.lydspecialisten.dk er inkl. moms. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Vi opkræver ikke gebyrer.

Retur og reklamation

Returret

Som forbruger har du 30 dages returret, når du handler hos os. På varer som in-ear hovedtelefoner, pick-upper og pladespiller vil der fratrækkes den vurderede værdiforrængelse, der er opstået, hvis varen har været i brug.

Returfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen, til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til steen@lydspecialisten.dk eller kontakte os på telefon. Du kan også fortryde ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Fortryder du et køb på vores webshop og har du valgt finansiering som betalingsmåde, bortfalder din aftale vedrørende finansiering også.

Returnering:

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Når du returnerer ordren, er du ansvarlig for at den er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for for eventuelle skader, der måtte opstå under transporten.

Du kan oprette din returnering gennem vores returportal, som du finder lige her. Almindelige returneringer har altid en fast lav pris på blot 45 kr.

Visse varer kan ikke returneres på almindelig vis. Det gælder eksempelvis meget tunge varer eller varer med store dimensioner, der kræver specialforsendelse.

Hvis du selv sørger for fragten forventes omkostningerne til returnering højest at koste 5.000 kr. for returnering fra adresser fra Danmark afhængig af varetypen - ofte er prisen dog betydeligt mindre end det på specialforsendelser.

Hvis forsendelsen har meget store dimensioner og kræver pallefragt, kan vi i nogle tilfælde være behjælpelige med at finde en løsning til dig, som er billigere end du ellers vil kunne opnå som privatperson.

Hvis forsendelsen har meget store dimensioner og kræver pallefragt, kan vi i nogle tilfælde være behjælpelige med at finde en løsning til dig, som er billigere end du ellers vil kunne opnå som privatperson.

Varer undtaget fortrydelsesretten

1. Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

2. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,

Fortrydelse af dele af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – for at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men du må ikke gøre ting, der forringer varens stand eller funktion.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, vil det ofte medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler gælder for varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen returneres til

Lydspecialisten ApS
Nørregade 19-21
9000 Aalborg

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet eller orientere os pr. mail.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

3 års medlemsgaranti

Ved tilmelding til Lydspecialistens nyhedsbrev kan du få et års garanti efter din reklamationsret udløber, gælder dog ikke brugt udstyr. Tilmelding skal ske senest samme dag som købet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Garantien dækker fabrikationsfejl, reservedele og arbejdsløn.  Garantien dækker ikke ridser/småskader, slitage, misbrug, forkert tilslutning, skader opstået under transport, professionel brug, mangelfuld almindelig vedligeholdelse, batterier i produkter, tyveri eller brand. Evt. tab af data er ikke omfattet af garantien.

Garantien dækker ikke tredieparts produkter eller fejl forårsaget ved tilslutning til tredieparts produkter.

Garantien dækker kun ved fremvisning af faktura eller bon med oplysninger om købsdato og varetype, når apparatet indleveres.

Standardfortrydelsesformular

Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Lydspecialisten ApS
Nørregade 19-21
9000 Aalborg
E-mail: info@lydspecialisten.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
_______________________________________________________________________

Bestilt den:
_______________________________

Modtaget den:
_______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift:
_____________________________________

Dato:
_________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 29.07.2024

Prisgaranti

Black Days Prisgaranti

Hvis der kommer yderligere prisnedsættelser på en vare, som du har købt hos os inden for dine 30 dages returret, så refunderer vi prisdifferencen. Du skal blot fremvise fakturen. På den måde behøver du ikke vente med at købe den vare, du ønsker dig, fordi den måske kunne komme på tilbud til Black Days.

30 Dages prismatch

Hos Lydspecialisten får du ikke kun de bedste produkter og service, men også den bedste pris. Vores prismatch-garanti betyder, at du får prisdifferencen tilbage, hvis du opdager, at det samme produkt nu er tilgængeligt til en lavere pris hos os eller en af vores konkurrenter her i Danmark inden for 30 dage efter dit køb. Alt, du skal gøre, er at medbringe eller sende os en aktuel annonce, kvittering eller et link, der viser den lavere pris, og vi vil refundere differencen. Det er vores måde at sikre, at du altid føler dig tryg ved dine køb hos os.

Vores prismatch gælder ikke kun bagudrettet. Den gælder også, hvis du har fundet produktet billigere hos en konkurrent, før dit køb. Hvis du har fundet produktet billigere i udlandet bestræber vi os også på at matche prisen. Du er derfor velkommen til at kontakte os, hvorefter vi vil foretage en individuel vurdering af, om vi kan imødekomme ønsket. 

Selvom vi altid bestræber os på at være billigst, så er der tilfælde, hvor vi ikke kan tilbyde prismatch. Det gælder køtilbud, begrænset antal, åbningstilbud, outlet-produkter, medlemstilbud eller varer, som vores konkurrenter ikke har på lager.

PriceRunner købsgaranti

Få dækket op til 50.000 kr. af købet

Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Dermed er du sikret op til 50.000 kroner, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster ingenting og gælder for alle registrerede medlemmer på PriceRunner.

Hvis du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem, så kan du inden for en time efter dit køb gennemføre din registrering. Oprettelsen er gratis og tager mindre end tre minutter, og vupti så er dit køb omfattet af garantien! Få køberbeskyttelse med PriceRunner her.

Med PriceRunner Købsgaranti får du erstatning i tilfælde af defekt vare, hvis levering af varen udebliver, hvis en vare mangler ved levering eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet. For at Købsgarantien skal gælde, er det nødvendigt at bestillingen er adresseret til dig personligt.

Du får kun erstatning for den direkte økonomiske skade, du har lidt, anskaffelsesomkostninger og fragtudgifter. Købsgarantien inkluderer altså ikke erstatning for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter.

For de endelige betingelser og oversigt over kategorier, der ikke er dækket af garantien, besøg PriceRunner.

Persondatapolitik

Hvilke personoplysninger registerer vi?

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse

Vi registrerer dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Lydspecialisten ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne, og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på lydspecialisten.dk er medindehaver Steen Mortensen.

Som registreret hos Lydspecialisten ApS, har du altid ret til at sende os dine indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i den forbindelse sendes til: steen@lydspecialisten.dk

Klagemuligheder

Sådan klager du over dit køb

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte skal du kontakte Steen Mortensen (steen@lydspecialisten.dk). Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop som vores, kan du gratis få behandlet din sag – uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Finanseringsmuligheder

Anyday delbetaling

I samarbejde med Anyday tilbyder vi dig, at du kan købe dine varer i dag, og dele din betaling op i 4 dele. Delbetaling med Anyday koster dig ikke noget, og du skal ikke betale pludselige renter eller gebyrer.

På alle vores produkter vil du se Anyday's price-widget, hvor du kan få information omkring Anyday og se hvordan betalingsplanen for dit køb vil se ud.

Hurtige fakta om Anyday:
• Altid rente- og gebyrfri delbetaling
• Køb for op til 30.000 kr.
• Del din betaling op over flere måneder
• Hurtigt kredittjek og oprettelsesproces
• Ingen ubehagelige overraskelser

Hvordan fungerer Anyday?
Anyday fungerer således, at du vælger dine ønskede produkter, og du herefter vælger at betale med Anyday.

Er du ikke allerede oprettet hos Anyday, skal du igennem en cirka 20-sekunders oprettelsesproces, hvor du via NemID opretter dig.

Du betaler første rate af købet med det samme. Det resterende beløb vil blive fordelt ud over de efterfølgende måneder, hvor Anyday automatisk trækker beløbet, på den sidste bankdag i måneden.

Du kan altid se hvornår du skal betale, og hvad du skal betale.

Du kan købe for helt op til 30.000 kr. med Anyday.

Vi betaler som forretning et transaktionsgebyr til Anyday, for at sikre du altid kan købe rente- og gebyrfrit.

Betingelser for brug af Anyday:
Du skal være 18 år, og have mindst første rate af købet tilgængelig på din konto.

Anyday ønsker ikke at bidrage til overbrug, eller "lokke" folk med økonomiske udfordringer. Derfor godkender Anyday ikke købere, som er registreret i RKI.

Hvem er Anyday?
Anyday er en danskejet virksomhed placeret i Aarhus, som beskæftiger sig med online betalinger. Menneskene bag virksomheden har alle stor erfaring fra den finansielle verden og e-handel. Anyday er en E-mærket virksomhed.
Du kan læse mere om Anyday ved at besøge deres website: Anyday.

Erhverv

Professionelle løsninger til erhverv

Lydspecialisten er leveringsdygtige i professionelle løsninger, der retter sig mod erhvervslivet. Målet er optimale og fleksible løsninger inden for både audio og video – eller en kombination af begge.

Alle opgaver løses af kompetente medarbejdere, dækkende erfarne konsulenter, teknikere og montører.

I tæt samarbejde med vore kunder sørger vi for den rette løsning i forbindelse med projektering, rådgivning, installation og ikke mindst service efter monteringen er fuldendt.

Ved enhver given opgave sørger vi for at finde den optimale løsning og de rette produkter. Naturligvis sat i forhold til pris og kvalitet. Dette er i sidste ende med til at give den største tilfredshed med det endelige resultat.

Vi løser alle typer opgaver – og har groft sagt ingen begrænsninger.

Vores hovedområder

Restaurationer – Barer – Cafér
• Fitnesscentre
• Forretninger
• Produktion – Lagerområde
• Sports-, Svømme- og Idrætshaller
• Mødelokaler – Showroom – Auditorier

Referenceliste

Nedenstående liste dækker nogle af de steder, hvor vi har leveret løsninger:
• Mortens Kro, Aalborg
• San Giovanni, Aalborg
• Monkey Club, Aalborg & Viborg
• Caféministeriet, Aalborg
• COOP Danmark, Århus
• Århus Kollegiokontor, Århus
• Skovpavillonen, Aalborg ZOO
• Akrabadabra, Aalborg
• Pub & Sport, København
• Minerva Film, København
• Short Cut, København
• Hangloose Film, København
• Dickens, Viborg
• Dickens, Silkeborg
• Esmeralda, Tivoli Karolinelund, Aalborg
• Skipper Clement, Tivoli Karolinelund, Aalborg
• Tivolikroen, Tivoli Karolinelund, Aalborg
• Dickens, Holstebro
• Galleri SOTO, Aalborg
• Galleri Jenzen, Aalborg
• COOP Danmark, Århus
• FRESH, Århus
• Café Klostertorvet, Aalborg
• Høgh Møbler, Aalborg

E-mærket

Om E-mærket

E-mærket arbejder for at gøre dansk e-handel mere sikker. Det gør vi bl.a. gennem vores certificeringsordning, der sikrer, at webshoppen lever op til lovgivningen inden for e-handel. Samtidig får du som handlende på en e-mærket webshop mulighed for gratis sagsbehandling og køberbeskyttelse på op til 10.000 kr. per handel. På denne måde kan du altid handle trygt i en e-mærket webshop.

E-mærket har også deres eget anmeldelsessystem, hvor kundescoren er baseret på andre kunders købsoplevelse. E-mærkets kundescore-anmeldelser kommer kun fra reelle, validerede købere. Deres certificeringsordning og anmeldelser er derfor et troværdigt pejlemærke, der gør det muligt for dig som forbruger at vælge en webshop på et oplyst, seriøst grundlag.

×
LYD+
Medlemsprisen er kun tilgængelig, når du er logget ind som medlem og modtager nyhedsbrevet.

Ikke medlem?

Få adgang til medlemspriser, personlige tilbud på dine favorit brands og meget mere som LYD+ medlem. Helt gratis.
Bliv medlem