Dynaudio Contour Legacy
24 timers support
Betalingsmuligheder
Dynaudio Contour Legacy – Kompromisløs gulvhøjtaler med tidløst design og overlegen lydkvalitet
Contour Legacy er Dynaudio's kompromisløse topmodel og en hyldest til deres rige arv inden for højtalerdesign. De to 7" Bas/mellemtone-enheder består for eksempel af modificerede enheder fra Evidence Platinum-serien, der sammen med den anerkendte Esotar 3 diskant er med til at skabe en utrolig realistisk og engagerende musikoplevelse. Uanset hvilken genre du lytter til, så lyder det himmelsk på Contour Legacy, hvilket gør den til en sand all-round højtaler.
Den nøje afstemte 2,5-vejskonstruktion med de avancerede basenheder sikrer en dyb og kontrolleret bas, mens Esotar 3 diskanten tilfører lydbilledet en krystalklar og detaljeret højfrekvensgengivelse uden skarphed. Det smukke kabinet i bæredygtig amerikansk valnød er håndbygget med minutiøs omhu i Danmark, hvilket giver højtaleren både en elegant æstetik og en solid konstruktion. Det er en helt unik højtaler, og med kun 1000 producerede par er Contour Legacy også et enestående samlerobjekt for den audiofile.
"Fantastisk åbent og detaljeret lydbillede. Enestående transientrespons og fænomenal dynamik. Kompakt og letdrevet gulvhøjttaler." - Lasse Svendsen, 6 ud af 6 stjerner i Lyd & Billede.
Highlights
- Limited edition gulvhøjtaler – kun 1000 par tilgængelige globalt
- Håndbygget i Danmark af Dynaudios mest erfarne håndværkere
- Modificerede Evidence Platinum basenheder for dyb og præcis bas
- Esotar 3 diskant for enestående klarhed og detaljerigdom
- Specialdesignet delefilter med premium komponenter
- Kabinet i bæredygtig amerikansk valnød med præcisionsskårne samlinger
- Tung støbejernsbase for stabilitet og minimal resonans
- Finjusteret gennem omfattende lytningstests i Dynaudios Jupiter facilitet
Et mesterværk af håndværk og tradition
Fra det øjeblik komponenterne placeres på arbejdsbordet i Skanderborg, behandles hver Contour Legacy højtaler med den største omhu. Kabinettet er fremstillet af nøje udvalgte kompositplader, beklædt med en smuk og bæredygtig amerikansk valnøddefiner. Martin, en af Dynaudios mest erfarne håndværkere med over tyve års erfaring, vælger personligt træpanelerne parvis for at sikre en harmonisk træstruktur og finish. Det er en proces, som kræver en dygtighed og et øje for detaljer, som ingen maskine kan matche.
Samlingerne i kabinettet er skåret med en nøjagtighed ned til brøkdele af en grad. Her sørger Dynaudio's "Glue Master" Claus for, at hver samling er perfekt og holder i generationer. Limningen afsluttes inden for samme dag for at forhindre eventuelle uønskede ændringer på grund af vejrforhold. Den her grad af præcision og omhu sikrer ikke kun en solid konstruktion, men også minimal resonans, hvilket er afgørende for en ren lydgengivelse.
Den tunge støbejernsbase på over 8 kg. giver højtaleren et solidt fundament, hvilket ikke kun forbedrer stabiliteten, men også bidrager til en mere præcis og kontrolleret lydgengivelse. Designet eliminerer behovet for fremspringende fødder eller spikes, hvilket giver et rent og minimalistisk udseende.
Innovativ teknologi skjult i klassisk design
Bag det tidløse ydre gemmer Contour Legacy på den nyeste lydteknologi, der er resultatet af årtiers forskning og udvikling hos Dynaudio. Højtaleren er udstyret med to specialtilpassede 7" bas/mellemtone-enheder, der stammer fra den anerkendte Evidence Platinum-serie. Enhederne anvender Dynaudio's egen Magnesium Silicate Polymer (MSP) membran, som er let og stiv, støbt i ét stykke for optimal præcision og holdbarhed.
De to basenheder arbejder i et nøje afstemt frekvensområde. Den ene enhed håndterer basfrekvenser helt ned til 42 Hz og op til omkring 400 Hz, mens den anden overlapper fra 400 Hz og strækker sig op til 3400 Hz. Det sikrer en glidende overgang mellem frekvenserne og en mere dynamisk og detaljeret lydgengivelse.
Hver bas/mellemtone-enhed er monteret med en ventileret 75 mm svingspole, drevet af et hybridmagnetsystem bestående af både neodym- og ferritmagneter. Det unikke ved kombinationen er, at det giver en stærkere og mere fokuseret magnetisk flux, som forbedrer lineariteten, øger dynamikken og giver bedre kontrol over membranens bevægelser. Resultatet er en bas/mellemtone, der er både dyb, præcis og fyldt med nuancer.
Krystalklar Esotar 3 diskant
Øverst i frekvensspektret finder vi den legendariske Esotar 3 diskant, der er kendt for sin enestående klarhed og detaljerigdom. Diskanten er udstyret med en 28 mm silkedome-membran og har en frontplade inspireret af Dynaudios T330 fra Confidence-serien. Bag membranen sidder en indre diffusor kaldet Hexis, der udglatter frekvensresponsen ved at reducere uønskede resonanser. Den åbne bagkammerkonstruktion er dæmpet med specialmaterialer, som minimerer refleksioner og sikrer en naturlig og uforvrænget gengivelse af de højeste frekvenser.
Specialdesignet delefilter og premium komponenter
For at sikre en harmonisk integration mellem basenhederne og diskanten har Dynaudios ingeniører udviklet et specialdesignet delefilter fra bunden. Delefilteret har Dynaudio's håndbygget med nøje udvalgte komponenter fra nogle af Europas mest anerkendte producenter, herunder Duelund, Mundorf og Van den Hul. Store luftkernespoler, oliefyldte kondensatorer og højpræcisionsmodstande arbejder sammen for at sikre en optimal signalvej med minimal tab og maksimal præcision.
Inden i Legacy er der også brugt interne kabler fra Van den Hul, som sikrer en ren og uforstyrret signaloverførsel mellem komponenterne, der er med til at løfte højtalerens overordnede ydeevne til et nyt niveau.
Finjusteret til perfektion
Contour Legacy er resultatet af omfattende lytningstests og præcisionsmålinger udført i Dynaudios avancerede Jupiter målefacilitet. Her har ingeniørerne ikke kun brugt utallige timer på at finjustere højtaleren ud fra de tekniske data, men i høj grad også ved at lytte kritisk til musikken. Omkring 70% af justeringerne er nemlig foretaget ud fra lyttesessioner, hvilket sikrer, at højtaleren leverer en musikalsk og engagerende lyd, der bevæger dig.
Forbedret følsomhed for bedre dynamik
Med en følsomhed på 90 dB er Contour Legacy mere effektiv end mange af Dynaudios tidligere modeller. Det betyder, at højtaleren kan drives af en bredere vifte af forstærkere, herunder dem med lavere effekt. Den højere følsomhed giver forstærkeren mulighed for at fokusere på at levere musikken med større dynamik og mindre anstrengelse, hvilket resulterer i en mere levende og detaljeret lydgengivelse.
Designet til dit rum
Contour Legacy's kompakte dimensioner på lige under 1 meter i højden og kun 20 cm i bredden, gør højtaleren utrolig nem at integrere i forskellige rum og indretninger. De dobbeltafrundede basporte på bagsiden er designet til at kontrollere luftstrømmen og minimere turbulens, hvilket forbedrer basresponsen. For optimal ydeevne anbefales det at give højtaleren lidt plads til bagvæggen, men hvis pladsen er trang, medfølger der skumpuder til at dæmpe basportene og tilpasse lyden efter rummets akustik.
Håndværk du kan føle og se
Det er ikke kun lyden, der er kompromisløs. Den fysiske oplevelse af Contour Legacy er lige så imponerende. Når du lader hånden glide over kabinettet, mærker du de silkebløde overflader og de perfekte samlinger. De dobbeltafrundede basporte kontrollerer luftstrømmen og forbedrer basresponsen, mens den tunge støbejernsbase giver højtaleren et solidt og stabilt fundament uden behov for iøjenfaldende fødder.
Eksklusivitet og arv i én højtaler
Med kun 1000 producerede par er Contour Legacy en sand samlergenstand for audiofile og entusiaster. Hver højtaler er individuelt nummereret, hvilket bekræfter dens autenticitet og eksklusivitet. Det er en enestående mulighed for at eje et stykke af Dynaudios historie, hvor tradition møder innovation i en perfekt symbiose.
Test af Dynaudio Contour Legacy
Vælg muligheder